Med usikre skridt bevægede jeg mig ind i den virtuelle verden. Jeg stødte hurtigt ind i andre personer i noget, der hed Danmark. Og jeg mener i bogstaveligste forstand stødte, for jeg fik lynhurtigt at vide, at jeg skubbede. Heldigvis fandt jeg flyveknappen - som virkelige må være det mest fantastiske i dette univers. Derfor kunne jeg flyve væk fra det hele og stille og roligt lære mine virtuelle bevægelser at kende. Jeg synes stadig, at det er lidt grænseoverskridende at være i SL, og hvis I møder en meget kluntet pige derinde, må I love mig at være overbærende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar